om Dumont Rådgivning

Dumont Rådgivning er stiftet af ingeniør og byggeøkonom Michael Dumont Rasmussen i sommeren 2016. Efter 27 år i rådgivningsbranchen med mange spændende projekter og gode resultater samt tilfredse bygherre var tiden inde til, at etablere egen virksomhed. Rådgivning er for mig altid et personligt forhold til kunden – bygherren – opgaven – samarbejdsparterne. Alle beslutninger bør baseres på et oplyst grundlag – viden. Således var beslutningen om at starte egen virksomhed også truffet på et oplyst grundlag, hvor min solide faglighed og gælden ved arbejdet og de tætte kunderelationer var afgørende for beslutningen.

​Jeg er kendt for at være en faglig kompetent og dygtig bygherrerådgiver der er dedikeret og engageret. Det afgørende for at skabe succes er kendskab og kundskab. Kendskab til opgaven og kunden og besiddelse af de kundskaber der er nødvendige og afgørende for opgavens succesfulde løsning. Jeg er herudover kendt for at være en dygtig formidler og kommunikator samt samarbejdes facillitator.

Jeg er strategisk godt tænkende samt præcis, har forretningsmæssigt flair og er helhedsorienteret.

Disse ovenstående faglige og menneskelige kompetencer samt centrale værdier har jeg bygge min virksomhed op omkring.

DUMONT Rådgivning har en vision om at blive bygherrens naturlige valg som faglig kompetent rådgiver for udviklingen, realiseringen og håndteringen af bygherrens byggeri.

Vi har forudsætningerne for det. Vi er engagerede og dedikerede til vores bygherre og tager ansvar. Vi ”trækker igennem” og følger projekterne helt til dørs.

Vi udvikler bygherrens byggeri – som bygherrerådgivere, rådgivere og projektudviklere og skaber merværdi for bygherren. Vores målsætning er, igennem faglighed i alle byggesagens processer, at sikre, at der skabes tryghed for bygherren ved, at opgaven løses professionelt.​​

Jeg har gennem årene gennemført mange store og små projekter, altid med succes og et positivt sagsforløb. Kunderne kender mig og ved, at jeg er faglig dedikeret – kompetent og ”trækker igennem”. Derfor har jeg allerede inden etableringen fået mange opfordringer fra tidligere kunder om at starte op som selvstændig, og det er nu gjort. Mange gamle kunder har været venlige at kvittere med store ordrer, så vi har fået en god start med markante projekter.

Jeg har arbejdet på alle former for byggeprojekter lige fra meget store sygehusprojekter til små villabyggerier og har derfor den rette skala uanset byggeriets størrelse. Det er vigtigt, for alle sager kræver indsats, og man skal fokusere rigtigt fra starten.